UBOD BÅNDVEDERLAGSFONDEN
UBOD Båndvederlagsfonden blev stiftet i september 1995.
Fondens indtægter kommer fra radio- og fjernsynsforetagendernes andel af den 1/3 af det lovpligtige vederlag fra salg af lagringsmedier, der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, som i henhold til ophavsretslovens § 39, stk. 4 skal anvendes til støtte af formål, der er fælles for de radio- og fjernsynsforetagender, som repræsenteres af UBOD.
Fondens formål er at administrere de kollektive midler og fordele disse ved legatuddelinger i henhold til den til enhver tid gældende ophavsretslov og dennes forarbejder.
Fondens bestyrelse består af 3 medlemmer: Christian Johansen/DR, Lisbeth Qvist/TV 2 Danmark og Marianne Bugge Zederkof/Samvirket for lokale radiofonier.
Fonden administreres i det daglige af UBOD Båndvederlagsfondens sekretariat ved advokatfirmaet Lassen Ricard.
ANSØGNING OM LEGAT
Ansøgninger skal indgives senest 1. maj i det pågældende år.
Ansøgning med bilag sendes pr. mail til UBOD Båndvederlagsfondens sekretariat på baandvederlagsfonden@lassenricard.dk
Ansøgningen skal indeholde:
1. en detaljeret projektbeskrivelse,
2. information om arrangøren, dvs. hvem der står bag projektet,
3. projektets målgruppe,
4. projektets organisering,
5. projektets formål,
6. et budget og
7. en tidsramme for projektet.
I ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis Båndvederlagsfonden modtager ekstra midler, kan ansøgningsfristen udskydes, og/eller der kan tildeles legater to gange om året.
TILDELING AF LEGAT
Bestyrelsen træffer én gang om året i maj/juni måned beslutning om tildeling af legater til ansøgende projekter efter følgende kriterier:
- Projektet skal have en tilknytning til forhold til mediebranchen generelt.
Som eksempler kan nævnes (ikke udtømmende og i ikkeprioriteret rækkefølge);
- projekter, der behandler gamle og nye medieformer og -typer inden for alle
kunstarter,
- projekter, der behandler brugere af mediers vaner og behov/interaktion mel-
lem medier og brugere af disse (nye behov såvel som eksisterende behov),
- konferencer med relevans for mediebranchen og
- konkrete projekter fra kunstnere eller ophavsmænd (det må dog antages, at
denne gruppes interesser i høj grad varetages af den tildeling af legater, der
foretages af Copydan).
- projekter, der behandler gamle og nye medieformer og -typer inden for alle
Det bemærkes for god ordens skyld, at man som ansøger ikke har krav på at modtage legat, selvom det projekt, der søges støtte til, opfylder en eller flere af ovenstående kriterier.
Legatansøgere modtager meddelelse om enten tildeling af legat eller afslag på ansøgningen fra UBOD Båndvederlagsfondens sekretariat senest i begyndelsen af juli måned det pågældende år.
KRAV TIL LEGATMODTAGERE
Legatmodtager skal efter afvikling af den støttede aktivitet aflevere et godkendt regnskab. Det skal afleveres inden for 3 måneder efter afviklingen af den støttede aktivitet.
Efter legatet er bevilliget, skal legatmodtager underrette fonden om væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige ansøgning, for så vidt angår projektets natur, gennemførelse, bemanding etc., hvilket kan have indflydelse på tildeling af legatet.
TILDELTE LEGATER I 2024
Bestyrelsen har besluttet at tildele følgende ansøgninger støtte:
- Copenhagen Tv Festival (25.-27. august 2024): kr. 350.000
- Buster Branchedage (21. september - 6. oktober 2024): kr. 125.000
- Picture This Film Tech Conference (24. september 2024): kr. 75.000
- Audiodays 2024 (25. oktober 2024): kr. 200.000
- THIS 2024 (29. oktober - 1. november 2024): kr. 400.000
- Festival for Nye Medier # 8 (4.-6. november 2024): kr. 50.000
- CPH: CONFERENCE CPH:DOX 2025 (24.-28. marts 2025): kr. 300.000